Verdensmål i undervisningen

På EUC Nord diskuterer vi FN's Verdensmål hver eneste dag. Alle vores ungdomsuddannelser bruger aktivit målene i undervisningen rigtig mange gange i løbet af deres uddannelse. 

Nedenfor kan du se mere om de mange aktiviteter om FN's Verdensmål som indgår i undervisningen på vores uddannelser.

Verdensmål: 7,12,14,15

Udfordring: At gøre eleverne bevidste om deres egen forbrugeradfærd, og hvilken betydning ændring af egen forbrugeradfærd kan have af indflydelse på virksomhedernes ageren i markedet.

Læringsmål:

  • Eleverne skal blive bevidste om deres rolle i forhold til at udvikle det bæredygtige samfund.
  • Eleverne skal reflektere over betydningen af deres eget forbrug ift. klima.
  • Eleverne skal kunne analysere forskellige genre og deres virkemidler ift. formidling af viden om bæredygtighed.

Fag/varighed:

  • Engelsk på EUX-Business, 20 timer
  • Tysk på HHX, 37 timer

Arbejdsform: Holdundervisning og gruppearbejde

Produkt: Diskussioner/refleksioner og video-challenge

Kontakt: kkk@eucnord.dk og mbi@eucnord.dk

Verdensmål: 11  og 12

Udfordring: At øge elevernes viden om den grønne omstilling i byggebranchen, så de kan handle mere bevidst for at undgå materialespild, reducere energiforbrug og sikre affaldshåndtering og recyckling af restprodukter/spild fra byggepladsen.

Læringsmål:

  • Eleverne kan udføre simple opgaver med relation til miljø, bæredygtighed og den grønne omstilling i værkstedet
  • Eleverne bliver mere bevidste om bæredygtighedsværdier i byggebranchen og den konkrete betydning heraf
  • Eleverne kan opstille bæredygtighedsværdier for eget byggeri i Skills City.

Fag/varighed:  Erhvervsfag gf1, 40 timer

Arbejdsform: Holdundervisning, værksteds- og gruppearbejde

Produkt: Bæredygtighedsværdier som en del af projekt Skills City og affaldssortering/recyckling på byggepladsen.

Kontakt: tbj@eucnord.dk og madr@eucnord.dk

Verdensmål: 4 og 17

Udfordring: Ofte foretages rejser til andre lande ud fra en turisttilgang til destinationen. Vi vil gerne flytte eleverne fra turisttilgangen til en empatisk, undersøgende og selvrefleksiv måde at tilgå andre kulturer, hvis formål det er at bygge bro mellem interkulturelle relationer. Eleverne har aktivt arbejdet med kulturforskelle og kulturmødet mellem Danmark og Spanien, Frankrig og Tyskland samtidig med et perspektiv på vigtigheden af at lære et fremmedsprog så man kan kommunikere med andre kulturer både personligt men især også erhvervsmæssigt.

Læringsmål:

  • Eleverne opnår forståelse for andres og egen kultur og for de processer, som opstår i mødet med en anden kultur.
  • Eleven kan kommunikere på et andet sprog en dansk i mødet med repræsentanter fra andre lande både personligt og erhvervsmæssigt på spansk, tysk eller fransk.

Fag/varighed: Fransk/tysk/Spansk på HHX, 45 timer

Arbejdsform: Eleverne har forud for forløbet været på en Erasmus+ rejse, hvor kulturforskelle, kulturmøder og vigtigheden af at lære at begå sig på et fremmedsprog har været i fokus under rejsen.  

Produkt: Café arrangement/ Sprogdag, hvor eleverne ved stande fortæller om deres forløb, rejse og oplevelser til elever på 1. årgang, og svarer på spørgsmål om det at være på sprogrejse. Artikler til intranet, skoleavisen og en Onlive-avis( Nordsøposten)

Kontakt: krn@eucnord.dk

Titel: Viden om FN Verdensmål og fokus på ligestilling mellem kønnene i en branchefaglig kontekst

Verdensmål: 4 og 5

Udfordring: Ønsket er at medvirke til at eleverne på eud får en bredere viden om aktuelle samfundsmæssige problemstillinger – ofte er der i eud et stærkt fagligt fokus. Her arbejder vi med at læse om FN for at opnå en grundlæggende viden om hvad FN er og hvilke områder FN arbejder med, og dykker ned i ligestilling mellem kønnene ud fra både et personligt og branchefagligt perspektiv.

Læringsmål:

  • Eleverne opnår viden om hvad FN er og hvilke områder FN arbejder med.
  • Eleverne opnår en bred og mangfoldig tilgang til ligestilling mellem kønnene  ud fra både et personligt og branchefagligt perspektiv.

Fag/varighed:  Samfundsfag F, 9 timer

Arbejdsform: Gruppearbejde

Eleverne forholder sig til alle 17 mål, ud fra både et personligt og fagrelateret ståsted ved at gennemføre en walk and talk rundt på skolen, hvor der hænger plakater og billeder med verdensmålene. Øvelsen slutter med at gruppen prioriterer de 3 vigtigste mål inden for de to optikker, og gerne finder frem til det for dem vigtigste mål. Efterfølgende fremlæggelse på klassenHerefter dykkes ned i mål 5 – Ligestilling mellem kønnene med uddybende punker som skal indgå i informationshæftet.

Produkt: Klassen udarbejder et informationshæfte om ligestilling til gf2 elever i samme branche.

Kontakt: dmn@eucnord.dk

 

 

Verdensmål: 12, 14 og 15

Udfordring: Viden om og holdning til fødevarernes oprindelse, klimaaftryk og det etiske i valget af en bestemt råvare er et stort vidensområde, som ofte har haft meget lille betydning i vores elevers hverdag når de starter på en fødevareuddannelse. Gennem verdensmålsugen arbejder eleverne med bæredygtig dannelse, og får dermed mulighed for at danne en begyndende holdning til verdensmålenes betydning og begrebet bæredygtighed i fødevarebranchen.

Læringsmål:

Erhvervsfag 1, erhvervsintroduktion: Eleven kan udføre simple erhvervsfaglige opgaver med relation til miljø, bæredygtighed og den grønne omstilling.

Fag/varighed: 26 timer

Arbejdsform: individuelt/gruppe

Produkt: https://youtu.be/2U2vG09_j60

Kontakt: si@eucnord.dk

Verdensmål: 9, 12, 13

Udfordring: Transportsektoren bidrager med en væsentlig del af de drivhusgasser, der er årsag til den globale opvarmning af planeten. Afbrændingen af fossile brændsler som diesel og benzin udleder en stor mængde CO2. For at mindske transportsektorens påvirkning af miljøet arbejdes der her på at eleverne erhverver sig en grundlæggende viden om de forskellige nye teknologier, der bruges i bilers fremdriftssystemer.

Læringsmål:

Eleven skal have en grundlæggende viden om naturfaglige og miljømæssige problemstillinger i forbindelse med biler, herunder forskellige energibæreres betydning for bæredygtig kørsel samt de naturfaglige og miljømæssige aspekter i forbindelse med den teknologiske udvikling af køretøjer, herunder el/hybridkøretøjer.

Eleverne kan redegøre for de naturfaglige og miljømæssige aspekter i forbindelse med den teknologiske udvikling af køretøjer, herunder viden om el/hybrid køretøjer.

Fag/varighed:  gf2 auto 12 timer

Arbejdsform: klasseundervisning/ opgaveløsning

Produkt:  Opgavebesvarelser

Kontakt: mki@eucnord.dk

 

Verdensmål: 7,9,11,12,13,15

Udfordring: Energioptimering i bygningsinstallationer kan se meget forskelligt ud og være stort og uoverskueligt at arbejde med. Her arbejder vi med udgangspunkt i en erhvervsfaglig case, som dermed er med til at definere elevernes arbejde.

Læringsmål:  

  • Lærlingen kan vejlede om og anvende de bedst egnede energieffektive komponenter til automatiske anlæg i bygninger.
  • Lærlingen kan installere og montere automatiske anlæg i bygninger, indeholdende styrings- og reguleringskomponenter for belysning, varme, ventilation og solafskærmning.
  • Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til valgmodulet.

Fag/varighed:  Modul 1.3 Systemkomponenter til bygningsautomatik / 15 timer

Arbejdsform: PBL - gruppearbejde

Produkt: Løsningsforslag ift. konkret erhvervsfaglig case, som præsenteres på klassen og repræsentanter for den erhvervsfaglige case.

Kontakt: md@eucnord.dk

 

Verdensmål: 7, 9, 11,12,13,15

Udfordring: I modulet teknisk entreprise- og projektstyring arbejdes der brede mål og projektledelsesværkstøjer, som forankres til noget mere konkret v.hj. a en erhvervsfaglig case. Casen er med til at konkretisere elevernes arbejde med udarbejdelse af tilbud, og indbygget i casen er ønsket om en grøn løsning på installationen.

Læringsmål:

  • Lærlingen kan med relevante projektledelsesværktøjer, herunder Det digitale byggeri, selvstændigt kombinere sin el-faglige viden med viden om, at entrepriser bliver afleveret til rette tid, rette pris og i den rigtige kvalitet.
  • Lærlingen kan anvende relevant fagterminologi på engelsk med samarbejdspartnere og brugere.
  • Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til valgmodulet.

Fag/varighed: Modul 3.6 Teknisk Entreprise- og projektstyring – 72 timer

Arbejdsform: PBL - gruppearbejde

Produkt: Tilbud med portfolio af hvad de har lært, så som BYGSOL, gantdiagrammer, Kalkia, DISCprofil, samarbejde mellem mennesker, projektledelse mv.

Kontakt: khj@eucnord.dk; emt@eucnord.dk

 

Verdensmål: 7,9, 12,13,14

Udfordring: Udviklingen i branchen går hurtigt, og her arbejdes der sammen med udviklingsorienterede virksomheder. Eleverne får indblik i den nyeste teknologi på området og får faglige forklaringer af udviklerne og deres syn på den grønne omstilling og hvordan de arbejder med den via virksomhedsbesøg. Ny viden forankres i elevernes løsning på en el-faglig maritim prroblemstilling.

Læringsmål:

  • Lærlingen kan energieffektiviser almindelige installationer på skibe og offshore.
  • Lærlingen kan selvstændigt installere, integrere elektriske systemer på skibe og offshore
  • Lærlingen kan udføre vedligehold og dataopsamling på elektriske installationer, ud fra vedligeholdelsesplaner på skibe og offshore
  • Lærlingen kan løse maritime el-tekniske problemstillinger i samarbejde med andre faggrupper.
  • Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til valgmodulet.
  • Fag/varighed: Modul 2.13 Elinstallationer på skibe og offshore 2, 54 timer

Arbejdsform: PBL - gruppearbejde

Produkt: Løsningsforslag præsenteres via ppt til en modulprøve, og praktisk faglig opgave fremlægges med tilhørende dokumentation.

Kontakt: evr@eucnord.dk

 

Verdensmål: 11 og 12

Udfordring: I tømreuddannelsen arbejdes der med udgangspunkt i nye materialer til nybyggerier. Vi vil derfor udfordre eleverne på deres materialevalg, idet de skal anvende genbrugsmaterialer fra eget værksted/genbrugsmaterialer fra andre kilder, f.eks genbrugsbutikker for recycklede byggematerialer, så de også ser disse materialer som ressourcer.

Læringsmål:

  • Eleven kan opstille forskellige ideer til produkt gennem brainstorm, formidle idegrundlag, udvælge ide til produkt, udarbejde krav til det valgte produkt og beherske skitsering som led i udformning og konkretisering af et produkt.
  • Eleven kan udvikle og fremstille et produkt, anvende relevante krav eller standarder i udviklingen af produktet og gøre rede for produkters påvirkning af miljøet.
  • Eleven afprøver produktet og vurderer om produktet passer med de opstillede krav.
  • Eleven udarbejder faglig dokumentation som arbejdsskitser, stykmaterialelister, tegninger og lign.  

Fag/varighed: Teknologi f, 52 timer

Arbejdsform: gruppearbejde pba konkret case.

Produkt: fysisk produkt, rapport og fremlæggelse

Kontakt: rtm@eucnord.dk

 

Verdensmål: 7,9,11,12,13,15

Udfordring: Energioptimering kommer til udtryk på mange forskellige måder. Her arbejder eleverne med energioptimering bredt set. Centrale og decentrale styrede indstallationer, PoE, Iot og andre trådløse teknologier er en del af løsningen i bæredygtige løsninger på erhvervsfaglige cases, der har energioptimering som udgangspunkt.

Læringsmål:

  • Lærlingen kan redegøre for teknologierne ved en intelligent bygningsinstallation, herunder centrale, decentrale styrede installationer, samt PoE, IoT og trådløse teknologier.
  •  Lærlingen kan selvstændigt installere, måle, afprøve, fejlfinde, programmere og konfigurere på intelligente bygningsinstallationer.
  • Lærlingen kan installere, montere og programmere intelligente bygningsin-stallationer, og opsætte grafiske webbaserede brugerflader. Fx via software installeret på Raspberry Pi
  •  Lærlingen kan udvælge og placere sensorer og følere.
  •  Lærlingen kan udvælge og anvende komponenter til intelligent bygningsinstallation, så der kan skabes bedst egnede energieffektive løsninger.
  •  Lærlingen kan udføre service og vedligeholdelse på intelligente bygningsinstallationer i bygninger.
  •  Lærlingen kan anvende og integrerer minimum to åbne protokoller i bygninger, fx ZigBee, Z-Wave eller EnOcean.
  •  Lærlingen kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets indhold.
  •  Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til valgmodulet samt anvende it til relevant informationssøgning.
  •  Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til valgmodulet.
     

Fag/varighed: Modul 1.4 Intelligente bygningsinstallationer og design af enkle brugerflader – 60 timer

Arbejdsform:  pbl - gruppearbejde

Produkt: Løsningsforslag præsenteres til modulprøve med eksempel på fysisk løsning i relation til case.

Kontakt: khj@eucnord.dk

 

Verdensmål: 12, 13,15

Udfordring: 33% af alle fødevarer, der bliver produceret på verdensplan, bliver smidt ud uden at blive spist. Det er et stort problem og derfor skal vi alle, både virksomheder, forbrugere, forsøge at undgå madspild.

Læringsmål:

  • Eleven kan redegøre for fødevarernes næringsstofindhold, anvendelsesområder, sæson og kvalitet.
  • Eleven kan anvende viden om fødevarernes anvendelse i kosten ud fra madtekniske egenskaber, sensorik og næringsstofindhold.
  • Eleven har viden om bæredygtighed, økologi og madspild i forhold til anvendelse af råvarerne
  • Eleven kan selvstændigt præsentere en ret/menu, og kan selvstændigt redegøre for den sensoriske kvalitet, holdbarhed og forebyggelse af madspild i forhold til planlægning, tilberedning, produktion, opbevaring og distribution.
  • Eleven kan selvstændigt beregne portionsstørrelser, opstille professionelle opskrifter og foretage kalkulation i forbindelse med varebestillinger og beregning af pris og dækningsgrad

Fag/varighed: Fødevarelære, kostlære og -vurdering, tilberedning, metodik og produktionsplanlægning 30 timer

Arbejdsform: oplæg, erhvervsfaglige cases, gruppearbejde

Produkt: Tilberedte måltider, der viser elevernes færdigheder til at tilberede retter ud fra forhåndenværende råvarer.  Retterne kan præsenteres som buffet for afdelingens andre elever – spis hvad du kan for xx kr. og viser hvad eleverne kan fremstille af råvarer, som ellers ville gå tabt.

Kontakt: ubj@eucnord.dk

 

Verdensmål: Mål 1 og 10

Udfordring: Eleverne skal undersøge den økonomiske ulighed i Danmark, herunder udviklingen over længere tid, analysere årsagerne ved hjælp af sociologiske begreber til at forklare årsagerne til udviklingen, og diskutere hvorvidt den økonomiske og sociale ulighed udgør et samfundsmæssigt problem i dagens Danmark.  Hvad kan der gøres for at mindske uligheden og fattigdommen i Danmark med inddragelse af velfærdsstatens rolle, og med særligt fokus på børn og unge.  Og endelig udvikle et spil i scratch, der kan indgå i Børns Vilkårs digitale oplysningskampagne om udsatte børns vilkår og uligheden i Danmark.

Læringsmål:

  • At I kan behandle en problemstilling i samspil med andre fag.
  • At I kan arbejde med problemstillinger ud fra de taksonomiske niveauer.
  • At I kan bruge matematikken til at undersøge samfundsfaglige problemstillinger og herunder fortolke betydningen af de forskellige beregningsmetoder. 
  • At I kan anvende og kombinere viden om sociologi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsfaglige problemstillinger og diskutere løsninger herpå.
  • At I kan udarbejde en kvantitativ undersøgelse (spørgeskema) herunder formulere samfundsfaglige spørgsmål, indsamle, bearbejde data ved hjælp af statistiske beregninger, præsenterer dataene og kritisk vurdere undersøgelsesresultaterne.
  • At I kan designe og udvikle et it-system, hvor I anvender relevant viden inden for den iterative arbejdsproces, herunder interaktionsdesign. 

 

Fag/varighed:  Tværfagligt studieområde projekt i samfundsfag, matematik og informatik, i alt40 timer

Arbejdsform: Projektarbejdsformen - Studieområde 2-projekt

Produkt: projektrapport, fremlæggelse og spil udviklet i Scratch

Kontakt: mvt@eucnord.dk; msth@eucnord.dk

Verdensmål: Mål nr 7,12 og 14

Udfordring: I den maritime branche går den teknologiske udvikling stærkt. Der er et stort fokus på at udvikle og anvende andre frem-driftsformer end de traditionelle, der bygger på fossile brændstoffer. Der er ligeledes fokus på udledningen fra forbrændingsmotorerne, både luft og vand-udledningen. I uddannelsen til skibsmontøren skal det bygges ind i de eksisterende fag, så eleverne får den nyeste viden på området, og kan servicere skibene med implementering de nye teknologier i skibenes eksisterende systemer.

Læringsmål:

  • Lærlingen kan redegøre for viden om den teknologiske udvikling og innovation på det maritime område, med henblik på reduktion i belastningen af det ydre miljø, herunder udviklingen inden for motorteknologi, styresystemer, alternative brændstoffer.
  • Lærlingen kan arbejde i projektorganiserede grupper, samt i andre former for samarbejde med kollegaer, herunder evner at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver, i forbindelse med udvikling og fremstilling af produkter og serviceydelser.
  • Lærlingen er energi- og miljøbevidst ved overholdelse af miljøkrav og herunder har forståelse for bæredygtighed.

 

Fag/varighed:  Skibsteknik 2, 30 timer

Arbejdsform: Projektbaseret med problemformulering

Produkt: Elevrapport og fremlæggelse for klassen

Kontakt: mpe@eucnord.dk

Verdensmål: 4, 5, 9 og 12

Udfordring: At elever i 10. klasse/på FGU opbygger forståelse for bæredygtighed i fremstillingsprocesser gennem innovative processer og praktisk håndværksmæssigt arbejde.

Læringsmål: 

  • Eleverne kan udtænke kreative løsninger på en opgave ud fra givne materialer/forudsætninger og realisere den valgte løsning i praksis
  • Eleverne har forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til byggeri/fremstilling i bæredygtige materialer
  • Eleverne har indsigt i processen fra idé til produkt og forstår, at denne proces er en del af det at være håndværker

Fag/varighed: Uddannelsesspecifikke fag fra tømrer- og snedkeruddannelserne og matematik. 32 timers varighed.

Arbejdsform: Holdoplæg og gruppe-/individuelt arbejde med løbende faglig hjælp og sparring.

Produkt: Siddemøbler udført i genbrugsmaterialer, evt. med forskellige ekstrafunktioner indbygget

Kontakt: khoa@eucnord.dk

Verdensmål: Mål 4, 5 og 12

Udfordring: At forberede eleverne til prøven i Håndværk & Design gennem fremstilling af bænkmoduler udført i resttræ, som indgår i elevernes valgfagsprøve, med fokus på hårde materialer, der supplerer de bløde materialer, som eleverne primært arbejder med på grundskolen

Læringsmål:

  • Eleverne har, jf. fagets formål, forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til byggeri/fremstilling i bæredygtige materialer
  • Eleverne har grundlæggende håndværksmæssige færdigheder til at arbejde med design

Fag/varighed: Håndværk & design (valgfag i grundskolen), matematik samt uddannelsesspecifikke fag i tømrer- og snedkeruddannelserne. 18 timers varighed.

Arbejdsform: Korte faglæreroplæg og -instruktioner med efterfølgende fremstilling af bænkmoduler i grupper

Produkt: Bænkmoduler i træ, hvori der efterfølgende på grundskolen integreres en eller anden form for spil efter elevernes eget valg.

Kontakt: khoa@eucnord.dk

 

Verdensmål: 4, 5, 9 og 12

Udfordring: At åbne det erhvervsfaglige felt for 10. klasse ved at tilbyde en praksisfaglig og bæredygtig version af Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO) og brobygning i 10. klasse, der indeholder FN’s Verdensmål, OSO, erhvervspraktik og brobygning i én og samme opgave.

Læringsmål:

  • Eleverne kan finde bæredygtige løsninger på konkrete problemer i en virksomhed ved hjælp af elementer fra erhvervsfagområderne Energi og Byggeri samt Teknik, Metal og Motor
  • Eleverne kan indgå i en innovationsproces fra idé til konkret produkt/delprodukt
  • Eleverne har indsigt i, hvordan de kan bidrage aktivt til løsning af verdens bæredygtighedsproblemer gennem valg af ungdomsuddannelse.

Fag/varighed: Erhvervspraktik på grundskolen (1-5 dages varighed) kombineret med 12 timer på erhvervsskolen, efterfulgt af færdiggørelse af opgave og produkt på egen skole - se i øvrigt https://ibo-modellen.dk/. Uddannelsesspecifikke fag i tømrer-, smede og mekanikeruddannelserne samt matematik og dansk.

Arbejdsform: Erhvervspraktik, hvor eleverne forud er introduceret til at anlægge et bæredygtighedsperspektiv. I praktikken identificeres konkrete problemer, hvorefter eleverne arbejder videre med konkrete ideer til, hvordan de kan udvikle produkter eller ydelser, som støtter virksomhedens bæredygtige profil. På erhvervsskolen får eleverne sparring på idéer samt konkret, værkstedsbaseret undervisning med fremstilling af prototype/mock up/delprodukt. Præsentation og rapportskrivning på egen skole.

Produkt: Skriftlig IBO-opgave og prototype/mock up eller delprodukt.

Kontakt: khoa@eucnord.dk

 

 

Verdensmål: Mål 4, 5, 7 og 9

Udfordring: At motivere flere unge - særligt piger - til erhvervsuddannelserne ved at fokusere på design og indretning samt den kombination af arbejde med hoved & hænder, der kendetegner erhvervsuddannelserne.

Læringsmål:

  • Eleverne har viden om bæredygtighed og genbrug
  • Eleverne kan udføre forskellige håndværksmæssige discipliner indenfor uddannelsesspecifikke fag i tømrer- og smedeuddannelserne samt Strøm og IT
  • Eleverne har kendskab til, at der på (visse) erhvervsuddannelserne også arbejdes med design og indretning

Fag/varighed: 30 timers varighed + 1-3 for- og genbesøg á 4 timers varighed

Arbejdsform: Oplæg om bæredygtighed, fremskaffelse af materialer, design og tegning af egne huse, der også skal indeholde inventar (f.eks. møbler, knagerække, lysestager og andet relevant) og en vindmølle/vedvarende energiløsning; praktisk håndværksmæssigt arbejde med faglig sparring omkring bygning af tiny houses i genbrugsmaterialer (evt. i kønsopdelte grupper) samt afsluttende fernisering med inviterede forældre.

Produkt: Tiny Houses, der efterfølgende eksempelvis kan bruges som rum-i-rummet/grupperum på egen skole

Kontakt: khoa@eucnord.dk