Skolehjem og kollegium
På EUC Nord tilbyder vi skolehjem og kollegium for elever. Her kan du bo sammen med andre unge, mens du er under uddannelse på EUC Nord.
Skolehjem i Hjørring & Frederikshavn - elever på en erhvervsuddannelse
Hvis du har mere end 3 kvarters transportid fra dit hjem, kan du bo på vores skolehjem i Frederikshavn eller Hjørring. Hvis du er under 18 år, og ikke er startet hos din læreplads, bor du gratis indtil kvartalet efter du er fyldt 18 år (hvor du kan søge SU). Derefter skal du betale 631,- kr. pr. uge, som dækker værelse, alle måltider og adgang til fællesfaciliteter og aktiviteter. Er du forsørger fritages du for betaling.
- Elever under 18 år, som ikke er påbegyndt deres læreforhold, bor gratis indtil kvartalet efter de er fyldt 18 år.
- Er du over 18 år skal du betale 631,- kr. pr. uge, som dækker værelse, alle måltider og adgang til fællesfaciliteter og aktiviteter.
- Er du forsørger fritages du for betaling.
I forbindelse med ferie og weekender kan skolehjemselever få transporten mellem skolehjem og hjem refunderet. Rejsen skal være med billigste offentlige transportmiddel.
For skolehjemselever i Hjørring og Frederikshavn skal ansøgning om refusion gøres digitalt. Se vejledning til digital refusion her >
Kollegium i Hjørring - primært for elever på hhx og htx
EUC Nords Kollegium befinder sig samme sted som vores skolehjem i Hjørring og her har du mulighed for at benytte de samme faciliteter. Du skal selv stå for forplejning, og du skal desuden betale for værelset uanset alder.
Læs mere om dine muligheder i vores brochurer her:
Skolehjem: > Hjørring / > Frederikshavn
Kollegie: > Hjørring
Tilmelding til skolehjem
Over 18 år: Du kan tilmelde dig skolehjemmet i Hjørring via dette link (MitID) >>
Under 18 år: Du kan tilmelde dig skolehjemmet i Hjørring via dette link (MitID) >>
Du kan tilmelde dig skolehjemmet i Frederikshavn via dette link (MitID) >>
Tilmelding til kollegie i Hjørring
Kontakt Erik Risager på tlf. 2535 6780 eller er@eucnord.dk