Velkommen til EUD Energi & Byggeri i Hjørring

Kære nye elever på byggeriuddannelsen på EUC Nord

Jeg vil gerne byde jer alle hjerteligt velkommen til jeres nye uddannelse og til EUC Nord. I har truffet en fremragende beslutning ved at vælge at starte på byggeriuddannelsen, og vi er glade for at have jer som en del af vores skolefællesskab.

I de kommende år vil I blive udfordret, lære en masse og udvikle jeres færdigheder inden for byggeri. Vi er her for at støtte jer i jeres uddannelsesrejse, og vores erfarne undervisere vil guide jer igennem jeres uddannelse og hjælpe jer med at nå jeres mål.

På EUC Nord vil I finde et spændende og dynamisk læringsmiljø, hvor I vil møde andre engagerede og ambitiøse elever.

Vi opmuntrer til samarbejde, og I vil få mulighed for at arbejde i teams og dele jeres ideer og viden med hinanden.

Vi er meget glade for at have jer som en del af vores skole, og vi glæder os til at se jer blive dygtige fagfolk.

Venlig hilsen

Steffen Damgaard
Uddannelseschef Energi og Byggeri

Kontaktpersoner

Dorte Linnerup

Uddannelsesleder
Tlf. 7224 6604
dli@eucnord.dk

Maria Dolmer Bruun

EUD-vejleder
Tlf. 7224 6649
mdbr@eucnord.dk

Mona Eriksen

Læsevejleder
Tlf. 7224 6934
mer@eucnord.dk

Claus Harboe

Uddannelsessekretær
Tlf. 7224 6015
cha@eucnord.dk

Hvor bor Energi & Byggeri i Hjørring?

Energi & Byggeri er en del af EUC Nord. Du finder os på adressen M. P. Koefoeds Vej 10, 9800 Hjørring. Vi bor i vores byggehaller bestående af en indendørs tømrerhal, indendørs murerhal samt et fælles overdækket udeområde. Ved indgangen er der et stort rødt skilt, hvor der står Energi & Byggeri. Du kan ringe til os på tlf. 7224 6000 og maile på info@eucnord.dk. Vi deler adresse med en masse andre tekniske EUD- og EUX-uddannelser samt HTX Hjørring.

 

Program for de første uger

I de første 14 dage holder vi introduktion til alle de nye ting du skal forholde dig til: skolen, lærere og fagene. Du vil også få en generel introduktion til al vores IT, som vi bruger i undervisningen. Til sidst tager vi på kanotur på Uggerby Å efterfulgt af hygge og overnatning i bivuak på EUC Nord.

 

Husk at medbringe

Du skal medbringe en computer (Apple eller PC- helst ikke Chromebook). Det vil også være en god idé med noget at skrive med og på - papir og blyant. I kantinen findes mikrobølgeovne, hvis du skal have varmet medbragt mad.

Allerede fra den første dag skal du have sikkerhedssko på, så dem må du ud at købe før du starter. På den første dag får I et tilbud omkøb af billigt arbejdstøj fra BYGMA i Hjørring. I kan selvfølgeligt også købe jeres arbejdstøj på forhånd.

Lectio og andre studiesystemer

Vi bruger IT-systemet Lectio til al studieadministration samt til lektier, opgaver, fraværsregistrering osv. Lectio kan rigtig meget og du skal nok få en grundig introduktion til det. Vi bruger It's Learning i undervisningen.

Software til undervisningen stiller skolen til rådighed, så du kan installere det på din egen computer. Du vil få gratis adgang til Microsoft Office 365 og alle de programmer, der ligger herunder.

 

Vejledning

Vores vejleder hedder Maria Dolmer og hende finder du på vejlederkontoret. Maria kan hjælpe med mange ting og du er altid velkommen til en snak med hende. Har du faglige eller sociale udfordringer, som skolen skal tage hensyn til, så kan du snakke med Maria. Er du ordblind eller talblind? Har du et fysisk handikap eller en diagnose? Vi hjælper med støttetimer og hjælpemidler.

 

IT Support

Skolens IT-afdeling holder til på Hestkærvej 30. Fra M.P. Koefoeds Vej 10 er det nemmeste at går ad en lille sti, der fører frem til et par skydedøre, hvor du skal gå til venstre for at komme til IT-afdelingen. Du kan vælge at gå derhen mellem kl 8.00 og 10.00 eller ringe på tlf. 7224 6111. Så kan de hjælpe dig med din egen computer eller nogle af de programmer du benytter i din skolegang. Du kan også benytte en af de vejledninger som findes på eucnord.dk/it.

 

Computerudstyr

For at få bedste ud af undervisningen skal du medbringe din egen computer. Vi anbefaler en Apple eller en PC. Chromebooks ser vi helst ikke, at du medbringer. Computeren bør ikke være mere end 3 år gammel, så vi er sikre på, at den kan køre de programmer du skal bruge i undervisningen.

 

Støtte i undervisningen

Har du særlige fysiske eller sociale udfordringer, så kan vi sikkert hjælpe dig, så din skolegang bliver lettere. Vi yder SPS (specialpædagogisk støtte), hvis du er ord- eller talblind, har en diagnose (fx. angst, depression eller ADHD) eller har et handicap, hvor du har brug for særlige fysiske hjælpemidler (fx. hævesænkebord, kørestol osv.). I første omgang skal du snakke med din vejleder om dette.

 

Bøger

Det meste af undervisningen foregår med digitale undervisningsmaterialer. Vi bruger stort set ikke fysiske bøger i undervisningen. Du har mulighed for at printe undervisningsmaterialet ud på skolen.

 

Ordensregler og rygepolitik

Vores studie- og ordensregler er fælles for hele skolen. Her kan du læse om, hvad du må og ikke må, når du er i skole, på studietur, til fest eller andre aktiviteter, som din uddannelse står for.

I studie- og ordensreglementet kan du også læse om vores rygepolitik. Vi har røgfri skoletid og det betyder, at der ikke må ryges i skoletiden, hverken på eller uden for skolens område. Røgfri skoletid gælder for alle, der færdes på skolen, og omfatter også rygerelaterede produkter som e-cigaretter og snus.

 

SU - Statens Uddannelsesstøtte

Du kan søge om SU, når du er blevet 18 år. Der er forskellige satser, som du kan læse mere om på su.dk.

EUC Nord har sin egen SU-vejledning, som du kan kontakte på tlf. 7224 6211 eller mail suvejledning@eucnord.dk hver dag mellem kl. 10 til 12.

Kontor og sekretær

Lige når du kommer ind ad hovedindgangen til skolen via Albert Ginges Vej 55, så finder du vores administration ligefrem. Her sidder vores uddannelsessekretær Claus Harboe.

 

Kantine

Kantinen er den høje bygning tæt ved vejledningen. Den har åbent fra kl. 8.00 til kl. 13.00 og her kan du få mad og drikke, slik, frugt og kager. Til frokost serveres både kold og varm mad og bestiller du på forhånd kan du få rabat.

 

Parkering

Der er fri parkering på den store parkeringsplads ved Albert Ginges Vej 55Ved vores hovedindgang er der kun parkering for ansatte og gæster. Vi har ingen ladestandere til elbiler. Der er også overdækket parkering til cykler og knallerter.

 

Transport

Du kan stå af toget ved Menu Hjørring og derfra gå til skolen. det tager ca. 15 min. Fra Hjørring Station til skolen tager det ca. 30 min.

Hver morgen kl. 07.53 kan du tage bus nr. 87 Lendum fra Hjørring Station til Albert Ginges Vej, hvor den stopper lige foran din skole.