Sundhedsvidenskab

Teknologi, Biologi og Idræt går op i en højere enhed. Du får lov til at bruge dig selv, så du kan mærke teorien på egen krop.

Sundhedsvidenskab


Måske drømmer du om at læse videre til jordemoder, ergoterapeut, bioanalytiker, tandplejer, sygeplejerske eller fysioterapeut? Sundhedsvidenskab giver adgang til en lang række forskellige korte, mellemlange og lange videregående uddannelser på både erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.
 

Tjek mulighederne her

 

Studieretningsfag

Bioteknologi A, Idræt B

 

Obligatoriske fag

Dansk A, Teknikfag A, Engelsk B, Fysik B, Idéhistorie B, Kemi B, Matematik B, Teknologi B, Kommunikation/IT C Samfundsfag C

 

På studieretningen Sundhedsvidenskab er omdrejningspunktet kroppens biologi, opbygning og præstationsevne. Vi inddrager desuden viden om sundhed og samfund. Vi undersøger DNA-profiler, laver gensplejsning, måler på og undersøger menneskekroppen og ser på samspillet mellem mennesket og naturen omkring os.

Vi arbejder praktisk og teoretisk med en række forskellige idrætsdiscipliner. Vi udformer træningsprogrammer til forskellige målgrupper, og du får et indblik i idrætten som kulturelt fænomen.

Studieretningen Sundhedsvidenskab giver dig viden om, hvordan kroppen fungerer, hvordan kroppens maksimale præstation forbedres og hvilken betydning det omgivende miljø, naturen og samfundet har for kroppen og dens sundhed.


Er du i tvivl?

Kontakt vores studievejleder Connie Højbjerg for nærmere oplysninger.
Connie kan kontaktes på tlf. 7224 6771 eller mail csh@eucnord.dk.

Connie Højbjerg

Connie Højbjerg

Studievejleder og underviser