Få en forsmag på gymnasielivet

I 2 eller 3 dage skal du være htx'er på Teknisk Gymnasium i Frederikshavn. Du kommer til at se vores gymnasium, hilse på andre HTX’ere og opleve skolen helt tæt på. Du vil finde ud af, hvad HTX i virkeligheden er og står for samtidig med, at du får én på opleveren.

Vi har lavet et forløb til dig, hvor du kommer til at opleve fagene og den måde, vi arbejder på på HTX. På brobygningsforløbet i 9. klasse vil du stifte bekendtskab med forskellige temaer inden for naturvidenskab og teknologi. Du kommer til at arbejde med naturvidenskab og teknologi, sådan som vi arbejder med fagene på HTX – nemlig med en hel masse spændende forsøg og eksperimenter!

Undervejs vil vi fortælle dig om vores studieretninger, hvad du kan bruge HTX til, og hvordan du kan blive optaget på HTX.

Vi glæder os til at møde dig!