Lær sammen - vær sammen

På HTX kan vi godt lide at være sammen. Både når vi har undervisning, når vi holder pauser, når vi laver projekter, og når vi hygger os med fest, fredagscafé, studietur og en kage fra kantinen. 
Som ny elev i 1.g bliver du rystet godt sammen med dine nye kammerater både i og på tværs af klasserne. Når du starter i 1.g, vil du opleve en lang række spændende sociale aktiviteter, hvor både lærere og 3.g-tutorer deltager. I løbet af de første måneder er der også en fælles hyttetur for alle 1.g’ere.
I 2.g skal du med på studietur til én af Europas storbyer, og i 3.g tager vi til København. 

Vi har et dedikeret elevråd, der arbejder hårdt og målrettet med at arrangere forskellige sociale aktiviteter for alle skolens elever. Elevrådets festudvalg arrangerer desuden ofte fester og fredagscafeer.

HTX var for mig var en fantastisk tid. Der var meget fokus på tekniske fag, hvor man havde mulighed for at bruge sine kreative evner, masser af ”frihed under ansvar”, og det sociale sammenhold på årgangen var så godt, at vi stadig holder julefrokost sammen, 8 år efter vi blev studenter.

Mads Pilgaard Vaerens (Student 2013)

Introforløb
Den første uge i 1.g går med et introforløb, hvor vi ryster klasserne godt sammen.

Studieture
I 2.g går turen til én af Europas storbyer. På studieturen ser vi den by, vi besøger. Vi besøger museer og seværdigheder, og vi skal naturligvis også opleve den kultur, som storbyen byder på.

HTX Games
Eleverne på HTX arrangerer selv denne aktivitetsdag. Dagen er en sjov og anderledes måde at være sammen på, hvor der konkurreres på tværs af klasserne.

HTX-perimenter
Når vi afholder HTX-perimenter, får vi besøg af kommunens 8. og 9. klasser. Vi får hvert år besøg af flere hundrede elever. Alle 2.g'ere fremstiller boder med forskellige naturvidenskabelige forsøg og eksperimenter, som de besøgende skal prøve. Der konkurreres om at være det bedste hold, og det vindende hold får naturligvis en præmie.

På HTX var undervisningen en god kombination af teori og praksis, hvor vi som elever fik lov at afprøve teorien i laboratoriet, så det hele blev mere håndgribeligt og spændende.

Julie Christensen (Student 2013)

Sociale aktiviteter

Fredagscafé

Der afholdes jævnligt fredagscafé, hvor eleverne på tværs af klasser og årgange kan hygge sig.

Fester

Der afholdes gymnasiefester med jævne mellemrum. Festerne foregår på skolen og er kun for skolens elever. Der er både lærere og professionelle vagter til stede. 

Samling

En gang om måneden holder vi samling for alle skolens elever og lærere i vores kantine.

 

Rejs til udlandet med din uddannelse!

Der er gode faglige og sociale grunde til at tage på studieophold i udlandet.
Du bliver bedre til sprog, møder nye venner, og du lærer en anden kultur og studieform at kende.
Et studieophold kan også give dig mulighed for at tage en faglig specialisering, som ikke findes i Danmark,
og det kan være første skridt på vejen til et job i udlandet på et senere tidspunkt.

Læs mere


Er du i tvivl?

Kontakt vores studievejleder Katrine Riis for nærmere oplysninger.
Katrine kan kontaktes på tlf. 7224 6666 eller mail kri@eucnord.dk.

Katrine Riis

Katrine Riis

Studievejleder, mentor og lektor