DBU-formand besøgte hhx

  06/11/15

DBU-formand Jesper Møller var torsdag inviteret på besøg på handelsgymnasiet i Hjørring i forbindelse med elevers innovationsprojekt inden for fodbold.

De tre hhx-elever Anne-Sophie Boel Christensen, Anders Bavnild Lassen og Jonas Bredal Thomsen arbejder i faget Innovation med et projekt, der skal bruges i forbindelse med fodboldkampe. Men da de var usikre på om ideen kan gennemføres og godkendes af de internationale fodboldorganisationer, kontaktede de DBU’s formand, Jesper Møller. Han var meget velvillig og tilbød at møde gruppen på skolen til en snak omkring projektet, hvor eleverne samtidig fik gode råd og inspiration til den fortsatte udvikling.

Da Jesper Møller alligevel var på besøg, blev en del af skolens elever også inviteret til et lille oplæg, hvor han kunne fortælle nærmere om al balladen omkring korruption i den internationale fodboldorganisation FIFA. Her var Jesper Møller meget klar i sine og DBU’s holdninger:

- Vi vil det samme internationalt som vi vil i Danmark. Men vi har kun en ud af 209 stemmer.