UNGE OG PRIVATØKONOMI

Dette tilbud passer ind i grundskolens arbejde med privatøkonomi i fagene matematik og samfundsfag. Forløbet vil give indsigt i og forståelse af penge og privatøkonomi.
Vi vil bruge virtuelle spil og interaktive opgaver fra Finans Danmark til at give eleverne en bred forståelse af potentielle problematikker omkring egen indkomst og økonomi. Vi bruger virkelighedsnære cases til at udfordre eleverne til at træffe beslutninger om økonomiske dilemmaer. Målet er, at eleverne udvikler evnen til at vurdere konsekvenserne af handlinger inden for et økonomisk perspektiv.

Nogle centrale spørgsmål kunne være:
• Hvad ville du gøre, hvis du fik 2000 kroner?
• Hvad betyder gæld?
• Hvad er ÅOP opsparing?
• Hvordan får du råd til det du vil?

Målgruppe: Forløbet henvender sig primært til 9. klasse og 10. klasse

Holdstørrelse: Der er plads til op til 30 elever ad gangen.

Tidspunkt/varighed: 4 moduler fra kl. 8.05 – 12.50. Forløbene kan afholdes mellem 1. september og ultimo februar måned. Man henvender sig og aftaler nærmere med skolen.

Sted: EUC Nord, Handelsgymnasiet (HHX), Hestkærvej 30