REKLAME OG KOMMUNIKATION

Dette forløb vil give eleverne indsigt i, hvordan man arbejder med reklame og kommunikation i en virksomhed. Det er hensigten, at eleverne får en indsigt i, hvorledes man kan producere en reklamefilm.

Forløbets formål er at give eleverne kendskab til, hvordan man i virksomheder i et samarbejde med et reklame/kommunikationsbureau kan arbejde strategisk med ekstern kommunikation.

Forløbet vil tage udgangspunkt i de områder inden for markedskommunikation, som elever/unge møder i deres dagligdag. Nogle centrale spørgsmål kan være:

  • Hvordan arbejder en kommunikationsmedarbejder i en virksomhed?
  • Hvordan udarbejder man en reklamekampagne?
  • Hvordan kan de sociale medier inddrages i virksomhedens markedsføring og PR?
  • Hvordan kan man anvende blogging i en virksomheds kommunikation?

Målgruppe: Udgangspunktet er elever i 8./9. klasse

Holdstørrelse: Der er plads til op 30 elever ad gangen.

Tidspunkt/varighed: 1 hel undervisningsdag fra kl. 8.05 – 13.55. Man henvender sig og aftaler nærmere med skolen.

Sted: EUC Nord, Handelsgymnasiet, Hestkærvej 30