Klassebilleder i galla

  15/05/20

På HHX var mange af eleverne iført gallatøj på klassebilledet, som blev taget på deres sidste skoledag

3.g på hhx har pga. Covid19 måttet aflyse deres gallafest, hvor eleverne som regel står helt skarpt i tøjet. Det blev der rådet en smule bod på i går, hvor de havde sidste skoledag.

Deres lærere havde bedt eleverne tage deres gallatøj på, og være klar på en lille overraskelse. Overraskelsen var en lille farvelvideo fra deres lærer samt lidt kransekage og tale fra uddannelseschef Annette Nibuhr Thomsen.

Der blev desuden taget klassebilleder i bedste coronastil - altså med afstand på 1 meter til andre.

Eleverne glæder sig til at blive færdige og første student på hhx bliver fejret allerede d. 2. juni.

Se alle billederne i fuld størrelse >>