Kompetencecentret på EUC Nord ændrer navn

  01/04/20



I dag skifter Kompetencecentret EUC Nord navn til Kursuscenter Nord. Det synes vi afspejler bedre, hvad vi står for, og det skulle også gerne blive nemmere for omverdenen at afkode, at vi sælger kurser og specielt tilrettelagt efteruddannelse. Vi tror på, at efteruddannelse får en større og vigtigere rolle at spille i årene der kommer, og at fleksibilitet, høj faglighed samt tæt dialog med erhvervsliv og andre aktører bliver centrale elementer for vores virke og fremtidige succes.

 

Vi er stadig en del af EUC Nord og du kan møde os i vores nye lokaler på Hestkærvej 30 i Hjørring. Her råder vi over moderne undervisningsfaciliteter og vi er klar til at tage imod nye kursister. Vi har fornyligt introduceret fjernundervisning på bl.a. vores it-kurser, og det har været en stor succes med fyldte ’klasser’. Fjernkurser – eller online kurser – bliver en del af vores hverdag i fremtiden, men vi barsler også med flere andre nye tiltag, som du helt sikkert kommer til at høre mere om inden længe. Bl.a. et nyt website kursuscenternord.dk, som vi går i luften med inden sommerferien.

 

Derfor, velkommen til Kursuscenter Nord.

 

Hilsen Kasper Boelskifte-Jensen

Markedschef

Kursuscenter Nord