PN Beslag i Brønderslev satser på investering i uddannelse

  10/02/14

PN Beslag bliver mødt af en stigende konkurrence hvilket betyder, at virksomheden skal have fokus på kvalitet, effektivitet, pris, innovation og lønsomhed. Medarbejderne har et stort ansvar for, sammen med ledelsen, at sikre virksomhedens fremtid ved at indfri målene, udtaler fabrikschef Per Kenneth Andersen fra PN Beslag.  

Virksomheden er, i samarbejde med EUC Nord, i gang med at gennemføre et stort uddannelsesprogram for 90 medarbejdere og mere end 200 kursusuger om ”Personlig udvikling til arbejde og uddannelse”, virksomhedens produktionsstyringssystem og omstillingseffektivisering, fortæller Uddannelseskonsulent Johnny Raaschou  

Da aktiviteterne omfatter samtlige produktionsmedarbejdere har virksomheden valgt at benytte ”Rotationsordningen” som betyder, at virksomheden kan få hjælp til at ansætte vikarer på økonomisk fornuftige vilkår. EUC Nord har inden ansættelsen af vikarerne gennemført uddannelse for 14 vikarer i forhold til de kvalifikationer som virksomheden efterspørger. Dermed er der også skabt arbejdspladser via uddannelse, oplyser Johnny Raaschou fra EUC Nord.