Ny bestyrelse hos EUC Nord

  29/06/18

Finn Jenne, 3F Frederikshavn, er ny formand.



En ny bestyrelse har set dagens lys hos EUC Nord. Ny formand bliver Finn Jenne, formand hos 3F i Frederikshavn. Finn Jenne er udpeget af 3F i Region Nordjylland, og har været medlem af EUC Nords bestyrelse i de sidste fire år. Afgående formand Richard Fynbo – udpeget af Dansk Industri - fortsætter som næstformand.

Ny i bestyrelsen er Brønderslev Kommunes borgmester, Mikael Klitgård, som er udpeget af de tre kommuner i Vendsyssel; Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn. UCN’s rektor, Lene Augusta Jørgensen, er også ny – hun er udpeget af EUC Nord selv gennem selvsupplering. Derudover er Jens Madsen blevet erstattet af formand for 3F Skagerak, Frank Tronborg.

EUC Nords bestyrelse er valgt for en 4-årig periode, og sidder dermed indtil 30. april 2022.


Se hele EUC Nords bestyrelse her >