Fordelsuddannelser med kontante fordele

  15/02/17

Der er kontante fordele til virksomheder, der i år ansætter elever fra fordelsuddannelser. På EUC Nord drejer det sig om følgende fem uddannelser:

- Gastronom

- Industrioperatør

- Skibsmontør

- Smed

- Træfagenes byggeuddannelse

Der gives en kontant præmie på op til 5.000 kr. til virksomheder om året, der i 2017 ansætter elever fra disse fem uddannelser. Præmien svarer til den lønudgift, virksomhederne har i de uger, eleverne er på skoleophold.

Fordelsuddannelser, som der er 33 af på landsplan, er udpeget for at imødegå en truende mangel på arbejdskraft i bestemte brancher. Ordningen er indført som en del af trepartsaftalen sidste år mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Aftalen indeholder både pisk og gulerod til virksomhederne. Den kontante præmie er guleroden. Pisken kommer i form af en ”bøde” på 27.000 kr. til virksomheder, der tager ingen eller for få elever. Undervisningsministeriet vil beregne, hvor mange elever hver enkelt virksomhed i Danmark bør tage, og det koster 27.000 kr. ikke at leve op til normen. Ministeriet vil orientere hver enkelt virksomhed om den beregnede norm, når det komplicerede regnestykke er gjort op.

På EUC Nord står man gerne til rådighed for virksomhederne med information om fordelsuddannelser. Kontaktperson er Lone Larsen, tlf. 72246780.

Du kan læse en grundig orientering fra Undervisningsministeriet om ordningen her: http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Erhvervs/2017/Jan/170111-Fordelsuddannelser-sikrer-eleverne-en-praktikplads