Hhx-elever bankede erhvervslivet

  27/09/16

Som følge af et flerårigt samarbejde med Welcome Management, v/Keld Nørgaard, var Business Combat fredag tilbage på Handelsgymnasiet hhx i Hjørring. Et computergeneret virksomhedsspil, hvor grupper af elever fra 3. årgang med matematik og virksomhedsøkonomi på A-niveau dystede mod repræsentanter fra erhvervslivet. Det var BDO og Spar Nord der var sponsorere af dagens arrangement, og de havde hver især inviteret erhvervskunder med til dysten.

I løbet af spillet blev hhx-eleverne udfordret i strategisk planlægning, resultatvurdering, beslutningstagen, samarbejde samt økonomisk overblik. Det var altså helt realistiske udfordringer, de blev stillet over for i spillet, hvor hver gruppe skulle drive en fiktiv produktionsvirksomhed med alt hvad dertil hører. Mellem hver runde blev holdenes økonomi gjort op ud fra forskellige parametre, og det endte i sidste ende med en sejr til en af elevgrupperne (foto).  

Dagen blev afsluttet med en afrunding af spillet og en fælles middag for erhvervslivets repræsentanter og eleverne, hvor var mulighed networking deltagerne i mellem.