Jobrettet uddannelse for ledige og beskæftigede

  18/12/15

Jobrettet uddannelse er målrettet ledige, som i løbet af kort tid kan få kompetencer, der efterspørges på jobmarkedet lige nu.

Ledig
Som forsikret ledig har du ret til op til 6 ugers jobrettet uddannelse fra 1. ledighedsdag, hvis du er ufaglært, faglært eller faglært med en kort videregående uddannelse. Er du over 25 år, skal du gennemføre jobrettet uddannelse inden for de første 9 måneder af din ledighed. Er du under 25 år, skal du gennemføre jobrettet uddannelse inden for de første 6 måneder af din ledighed.

Beskæftiget
Der er også adgang for beskæftigede, hvor virksomheden harmulighed for at søge VEU-godtgørelse.

Du kan få flexibel tilrettelæggelse af tidspunktet for dit jobrettede kursus ved at kontakte en kursussekretær.