Ridderkors til direktøren

  02/10/15

Tidligere på året fejrede vores direktør Neil Jacobsen, 60 års fødselsdag og 25 års jubilæum i erhvervsskoleregi. Nu modtager Neil anerkendelse for sin indsats fra Kongehuset i form af Ridderkorset af Dannebrogsordenen. Ordenen blev benådet Neil Jacobsen d. 4. august, men blev overrakt af EUC Nords bestyrelsesformand Richard Fynbo ved torsdagens bestyrelsesmøde på EUC Nord.

- Benådningen er utroligt velfortjent og jeg er meget stolt af at have en direktør, der modtager Ridderkorset. Jeg er glad for at det officielle Danmark også anerkender din store indsats på uddannelsesområdet, sagde Richard Fynbo ved overrækkelsen.

Dannebrogsordenen stammer helt tilbage fra 1671, hvor den blev stiftet af Christian d. 5. Den uddeles hvert år til personer ”Som ved Dyd, tro Tieniste og mandige Bedrifter have giort sig frem for andre berømmelig”.

Stort tillykke til Neil.