Forside / HTX / Om uddannelsen

Om uddannelsen


ÅBENT HUS 8. JAN 2018 FRA KL. 19.00 I FREDERIKSHAVN
ÅBENT HUS 9. JAN 2018 FRA KL. 18.30 I HJØRRING


Hverdagen på htx - læs vores studiemagasin HTXPRESS


De første 3 måneder på htx-uddannelsen kaldes for grundforløbet. Her sigter undervisningen mod, at du opnår grundlæggende faglig indsigt og almendannelse inden for uddannelsens hovedområder og særligt rettet mod at klæde dig på til at vælge den rigtige studieretning. Valget af studieretning kan tidligst finde sted i anden uge af oktober måned efter du er startet på skolen. Samtidig får du en indføring i gymnasiale arbejdsformer og i at variere studieteknik efter formålet med aktiviteten. 

Studieretningsforløbet er din resterende tid på uddannelsen, hvor du studerer på en af vores studieretninger. Du kan se studieplanen for de studieretninger vi udbyder på htx lige her.

Studieområdet
Studieområdet er en betegnelse for samarbejde mellem fagene gennem hele uddannelsen. Virkelighedsnære problemstillinger er sammensatte, og løsninger forudsætter, at fagene spiller sammen. Undervisningen i studieområdet på htx har udgangspunkt i teknologiske og naturvidenskabelige fag, men samarbejdet inddrager også humanistiske og samfundsfaglige fag.

Studieområdet fokuserer på faglig fordybelse og refleksion, og at praktik og teori er hinandens forudsætninger. Alle forløb såvel som den afsluttende prøve fokuserer på fagenes studieteknikker og arbejdsmetoder.

Evaluering
Du kan her se htx evalueringsplan vedrørende undervisningen.

Studieplaner og de faglige niveauer evalueres for at målrette lærernes faglige indsats. Den løbende evaluering samt standpunktskarakterer giver den enkelte elev mulighed for at skabe sig et overblik over egen læring og faglige niveau.

En anden væsentlig evaluering er den årlige elevtrivsels-undersøgelse, hvor eleverne vurderer undervisningsmiljøet. Evalueringen er hvert år udgangspunkt for en række indsatspunkter, som elever, lærere og ledelse arbejder sammen om at forbedre. Elevernes vurdering sammenlignes med samme undersøgelse på andre skoler, og vi klarer os generelt rigtig flot.

> Htx elevtrivselsundersøgelser
> Htx bekendtgørelse
> Studie- og ordensreglement