Forside / EUD

Introduktion og brobygning

Introduktionsforløb

Formål
Formålet er gennem et særligt tilrettelagt introduktionsforløb at give eleverne en mulighed for at afprøve, hvad det vil sige at følge en ungdomsuddannelse.

Kurset vil give eleverne indsigt i de pågældende ungdomsuddannelsers indhold og de krav, der stilles i uddannelsen. Kurset kombineres med en personlig vejledning.

Det særligt tilrettelagte introduktionsforløb har det formål at:

  • lette overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse
  • give mulighed for at afklare uddannelses- og erhvervsvalg
  • tage udgangspunkt i indlæring gennem praktisk udfoldelse
  • give mulighed for at opleve forskellige uddannelsesmiljøer
  • give mulighed for personlig udvikling

Indhold
Eleverne deltager i et 3 ugers introduktionsforløb, som foregår inden for områderne:

  • Bygge og Anlæg M .P. Koefoeds Vej 10, Hjørring
  • Mad til mennesker” M. P. Koefoeds Vej 10, Hjørring
  • Produktion og udvikling” Hånbækvej 50, Frederikshavn

Timeantal:
26 lektioner pr. uge

Påklædning

Eleverne skal af hensyn til sikkerheden på arbejdspladsen have sikkerhedsfodtøj og fastsiddende arbejdstøj på i værkstederne. På levnedsmiddelafdelingen er kravet: hvidt fodtøj med skridfaste såler. Skolen stiller her uniform til rådighed.

Transport

Eleven skal selv sørge for transport til og fra skolen.

Brobygning

Hvad er brobygning?
Hvilke krav stilles? Hvilken uddannelse skal jeg vælge? Kan jeg klare den uddannelse, jeg ønsker at gå i gang med? Uddannelsesvalget kan være svært – en del unge er i tvivl og uafklarede med hensyn til, hvilken uddannelse de skal tilmelde sig efter 10. klasse.

Brobygning giver dig mulighed for at afprøve én eller flere ungdomsuddannelser, inden du træffer den endelige beslutning.

Brobygning tilbydes som 4 ugers introduktionskurser på ungdomsuddannelserne i Nordjylland.

Undervisningen på brobygningskurserne giver dig et realistisk billede af, hvad det vil sige at være tilmeldt den pågældende uddannelse. Du vil stort set blive stillet over for de samme krav og udfordringer som alle andre elever, der går på uddannelsen. Du skal altså betragte brobygning både som et vejledningsforløb og som et undervisningsforløb.

Du vil fra ungdomsuddannelsen modtage et bevis for gennemført brobygningsforløb.

Brobygning er et vejlednings- og undervisningsforløb, som skal give dig mulighed for:

  • at lette din overgang fra grundskolen til en ungdomsuddannelse
  • at opleve studiemiljøet og møde elever og lærere på en ungdomsuddannelse
  • at udvikle dine faglige og personlige kompetencer
  • at blive mere sikker på dit uddannelsesvalg

Tilmeld brobygning her.

Se også Brobygning til uddannelse - et samarbejde mellem Hjørring Kommune og EUC Nord >