|
|
|
Sideindhold
Studievejledning
Sådan søger du
Elever, som har aflagt de krævede prøver, og er anset for at være uddannelsesparat i forhold til de gymnasiale uddannelser, har retskrav på optagelse og optages umiddelbart.
Kontakt Ungdommens Uddannelsesvejledning på uuvendsyssel.dk eller på telefonnummer 9845 9302 for nærmere oplysninger om optagelseskrav m.m.
Du kan udfylde et ansøgningsskema på optagelse.dk. På ansøgningsskemaet skal du tilkendegive hvilken studieretning du ønsker.
Du kan også kontakte studievejlederen på htx Hjørring for mere information. Optagelsesprøver Har din UU vejleder ikke vurderet dig uddannelsesparat til de gymnasiale uddannelser, indstiller UU dig til en ny vurdering på den gymnasiale uddannelse, hvor du ønsker optagelse, hvis dine forældre klager over afgørelsen.
Indstiller UU dig til en optagelsesprøve, vil du blive indkaldt til en samtale med studievejlederen på htx. Skolens vurdering af uddannelsesparathed sker ud fra standpunktskarakterer samt prøveresultater fra forudgående undervisning, eventuelle udtalelser om kvalifikationer, samtalen med studievejlederen og efter individuel vurdering eventuelt en optagelsesprøve med delprøver i fagene dansk, engelsk og matematik, fysik.
Inden en optagelsesprøve orienterer studievejlederen dig om prøven, og du får materiale med hjem, så du kan forberede dig til prøven i de pågældende fag.
Optagelsesprøver finder sted i starten af april.
SU Vil du vide hvordan du søger SU, kan du søge mere information på SU-styrelsens hjemmeside su.dk eller du kan kontakte uddannelsessekretæren på htx Hjørring for mere information.
Befordring Vil du vide mere om befordring til og fra skole, kan du søge mere information på uddannelseskort.dk eller du kan kontakte uddannelsessekretæren på htx hjørring.
Specialpædagogisk støtte - spsu.dk Har du brug for specialpædagogisk støtte under din uddannelse på htx, kan du kontakte studievejlederen på uddannelsen, så vil du blive inviteret til en samtale, hvor I snakker om dine behov og ønsker. Du vil efterfølgende blive indkaldt til en læsescreening, der afgør, om du kan få tildelt hjælpemidler.
Vil du vide mere Hvis du ønsker at vide mere om htx i Hjørring kan du søge information i følgende dokumenter eller du kan kontakte studievejleder Lisa C. Knapp eller uddannelsessekretær Birgitte Buch. Se kontaktinformationer på disse i højresiden.
|
|
|
|
|