IØ-A som valgfag er en overbygning for dig, der afslutter det obligatoriske IØ-B efter hh2. I undervisningen vil vi tage udgangspunkt i, at de fleste emner allerede er berørt i IØ-B, og vi vil derfor kunne arbejde mere frit og projekt-orienteret. Der skal også afvikles en del skriftligt arbejde, for at nå op på A-niveau’et.
 
Til forskel fra IØ-B vil vi arbejde mere med økonomiske teorier og grundopfattelser samt med forskellige vinkler på u-landenes udvikling. Og ellers vil vi gå dybere – og aktuelt – ind i kendte emner som arbejdsmarkedet, finans-sektoren, handelsforhold, konkurrenceevne, økonomisk politik, EU, WTO og meget mere.
 
IØ-A kan klæde dig bedre på, hvis du ønsker at bruge IØ i dit Studieretningsprojekt eller i dit projekt i Det Internatio-nale Område. Du vil også være rigtig godt med fra starten, hvis du senere fortsætter på Handelshøjskolen eller på et andet økonomistudie. Men også hvis du tager en kortere økonomisk uddannelse, eller kommer i uddannelses-forløb i banker og lignende.
 
IØ-A afsluttes med enten en mundtlig eller en skriftlig eksamen – eller begge dele.