Grundforløbet er for alle!
 
Et grundforløb er en fleksibel start på en erhvervsuddannelse.
 
Det er fleksibelt, fordi mennesker er forskellige og har forskellige behov.
Nogle har måske allerede arbejdet inden for det fag, de ønsker at uddanne sin inden for. Andre har måske læseproblemer eller lignende.
Uanset hvem du er, og hvilke behov du har – så er det vores opgave at give dig mulighed for, at lære det du har brug for - i forhold til den uddannelse du ønsker.
 
På EUC Nord kan du tage grundforløbet på flere måder – vi hjælper dig til at vælge det rigtige!
Uanset hvilken indgang (grundforløb) du vælger, vil de første 14 dage handle om at tilrettelægge det bedst mulige grundforløb for dig. Vi kalder det realkompetencevurdering. Meningen med dette er at afdække dine forudsætninger – så vi kan give dig det bedst mulige tilbud.
 
På EUC Nord kan du gennemføre grundforløbet på flere måder – i forhold til dine forudsætninger, ønsker og behov.
Grundforløbet tager den tid, du har brug for og kan vare op til max 60 uger!
 
 
Grundforløbspakker
 
Læs brochuren her
 
Grundforløbspakke 1 - DET ORDINÆRE FORLØB +
Grundforløbspakke 1 er det obligatoriske forløb, for dig, som ved hvilken uddannelse du vil have, som evt. har lidt erfaring med branchen og er klar til at gå i skole og tage en erhvervsuddannelse.
 
I pakken arbejdes der målrettet imod opnåelse af grundforløbets mål, og du vil blive udfordret gennem opgaver – både i grupper og selvstændigt, og få undervisning af og instruktion af dine faglærere i opgaver og mindre projekter. Der vil blive tilbudt forskellige tilvalg som styrker dine faglige og personlige kompetencer, samt ekstra undervisning i dansk og matematik.
 
Grundforløbspakken består af:
 
Undervisning og aktiviteter i de obligatoriske fag
 
Vejledning ift. dine resultater
 
Valgfri undervisning
 
Varighed: 20+ uger
 

GRUNDFORLØBSPAKKE 2 - ERHVERVSPAKKEN:
Erhvervspakken er for dig som vil udvikle dine kompetencer i en praktisk/faglig sammenhæng, samt blive mere klar på dine egne kompetencer ift. en uddannelse.
 
Du kommer til at arbejde med praktiske opgaver, som giver dig faglige kompetencer og retning til en uddannelse.
 
Opgaverne kan f. eks være at bygge et mindre hus, indeholdende faglige krav til bygningskonstruktioner og elinstallationer. Eller bygge et mindre køretøj med styretøj, elektriske systemer mv.. Som forløbet skrider frem, vil du også få teoretiske opgaver som har tæt sammenhæng til de praktiske opgaver. Der vil også være muligt at få træning og ekstra hjælp til dansk og matematik. Du vil komme til at arbejde selvstændigt og i grupper med enkle og mindre opgaver.
 
Undervisningsforløbet har en høj grad af lærerstyring og kontakt mellem lærer og elever, og du vil som elev få vejledning og respons på dine faglige og personlige
udvikling.
 
Grundforløbspakken består af:
 
  ·
Undervisning i de obligatoriske fag
  ·
Valgfri undervisning
  ·
Vejledning og uddannelsesafklaring
  ·
Udvikling af dine personlige og sociale kompetencer
 
Varighed 30-60 uger
 
 
GRUNDFORLØBSPAKKE 3 – KARRIERELINJEN
For dig der har planer om egen virksomhed, lyst til at læse videre, eller bare lyst til at blive ekstra udfordret, og dermed få et bedre fundament for at kunne klare fremtidens udfordringer med krav til læring hele livet.
 
Forløbet giver ekstra undervisning i de almene grundfag (3 fag på c-niveau) samt undervisning i Innovation og iværksættelse.
 
Du bliver introduceret og undervist i at arbejde kreativt og innovativt, til fordybelse i grundfagene, og til at have egen virksomhed. Der kan arbejdes videre med dette på hovedforløbet.
 
Det forventes at du tager ansvar, er aktivt deltagende og bidragende i forløbet, det vil sige kommer med inputs og ideer. Der er stor grad af selvstændigt arbejde.
 
Lidt. flere lektier, og gruppebaseret arbejde i projekter og opgaver, hvor du også kan udfolde mere kreative og innovative opgaver og evner.
 
Der stilles krav om, at du læser lektier og er forberedt til lektionerne.
 
Grundforløbspakken består af:
 
Undervisning i de obligatoriske fag
 
Undervisning i 3 c-niveau fag, engelsk, matematik og samfundsfag
 
Undervisning i Innovation, iværksætteri og Internationalisering
 
Tematiske projekter og forløb med meget selvstændigt arbejde
 
Tematiske projekter
 
Varighed: 40 uger

 
GRUNDFORLØBET - NY I DANMARK
Læs mere om grundforløbet "Ny i Danmark" i vores brochure på følgende link:

Grundforløbet "Ny i Danmark"