Udannelsen til serviceassistent har en varighed af i alt 2 år og veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed.
Uddannelsen er åben for alle, som har afsluttet folkeskolens 9. klasse.
Mål
Uddannelsen til serviceassistent har som overordnet formål, at du gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
| |
· |
Planlægge og udføre professionel erhvervsrengøring, der sikrer en god hygiejne og et godt indeklima med respekt for brugerne |
| |
· |
Bistå relevante faggrupper på hospitaler, plejehjem o. lign med brugerrelaterede opgaver |
| |
· |
Varetage enkle kontorfunktioner i private og offentlige virksomheder |
| |
· |
Tilberede og anrette lettere retter |
Efter grundforløbet er uddannelsen opdelt i trin og specialer.
Trin 1 – rengøringstekniker varer 1 år og 6 måneder
Trin 2 – serviceassistent varer 6 måneder. Der er 2 specialer: Virksomhedsservice og Hospitalsservice.
Næste grundforløb begynder den 8. august 2011
Eksempel på model for en uddannelses struktur:
| |
Trin 1 rengøringstekniker |
Trin 2 serviceassistent |
Efter bestået grundforløb, som normalt varer 20 uger, søger du en uddannelsesplads
Har du efter 2 måneders søgning ikke fået en elevplads, kan der søges en skolepraktikplads.
Skoleundervisningen
Undervisningen gennemføres som projektorienteret undervisning, der indeholder både teori og praktik. I undervisningen indgår også eksamensfag. I grundfag er der eksamen i dansk.
Økonomi
Når du går på grundforløb er du berettiget til Statens Uddannelsesstøtte. Er du berettiget til dagpenge, kan du tale med dit Jobcenter om andre støttemuligheder. Med uddannelsesaftale får du overenskomstmæssig løn.
Undervisningssteder
Du kan gennemføre grundforløbet på EUC Nord i Hjørring.
Hovedforløbet foregår på EUC Nord i Hjørring.
Afsluttende projekt
Uddannelsen afsluttes med et afsluttende projekt, som forsvares og kombineres med en praktisk opgave.
Arbejde
Som serviceassistent arbejder du i offentlige eller private virksomheder med professionel rengøring som hovedopgave, men også kontorsupport og lettere kantineopgaver, eller specialopgaver indenfor plejehjem og hospitaler.
Information om uddannelsen: Vibeke Brix, EUC Nord, tlf. 7224 6858, e-mail: vbj@eucnord.dk
Tilmelding til uddannelsen: Kirstine Højer , EUC Nord, tlf. 7224 6011, e-mail: kih@eucnord.dk