Tømreruddannelsen er en vekseluddannelse mellem praktiksted og skole.
Uddannelsens længde er 3 år og 6 - 11 mdr. , heraf er 50 uger på skole fordelt på 6 skoleperioder.
Fordelt på grundforløbet på 20 uger og skoleperioder af 6 ugers varighed.
Mål
Den uddannede tømrer skal kunne udføre alle forekommende arbejdsopgaver inden for området og skal have et så godt kendskab til forekommende specialopgaver, at den uddannede kan deltage i løsningen og udførelsen af disse.
Træarbejdet omfatter isætning og nogle gange også fremstilling af vindueskarme, dørkarme, vinduer og døre. På taget opsættes tagspærene fra spærfabrikken, eller tømreren fremstiller spærene selv. Opbygning af karnapper eller kviste og tilpasning samt isætning af loftsvinduer er også typisk tømrerarbejde.
Adgangsbetingelser
Uddannelsen er åben for alle, som har afsluttet folkeskolens 9. klasse.
Skoleundervisningen
Undervisningen gennemføres som projektorienteret undervisning, der indeholder både teori og praktik.
I undervisningen indgår også eksamensfag.
Undervisningssteder
Du kan gennemføre grundforløbet på EUC Nord i Hjørring.
Hovedforløbet foregår på EUC Nord i Hjørring.
Svendeprøve - afsluttende projekt
Uddannelsen afsluttes med svendeprøve, som typisk består af en teoretisk og praktisk del.
Arbejde
En uddannelse inden for træfagene byder på mange spændende muligheder jobmæssigt. I udlandet er der stor efterspørgsel på den danske arbejdskraft.
Mere information