Uddannelsen som bygningssnedker er en vekseluddannelse mellem praktiksted og skole.
Uddannelsens længde er 3 år og 6-9 mdr. med 50 uger på skole fordelt på 7 skoleperioder.
Fordelt på grundforløbet på 20 uger og skoleperioder af 5 ugers varighed.
Mål og indhold
En uddannelse som bygningssnedker handler om at fremstille og opsætte bygningsdele, fx døre, vinduer mv., både ved nybyggeri og restaurering. Du kommer til at arbejde på værksteder, i bygninger, på byggepladser og i private hjem.
Bygningssnedkere bruger foruden det traditionelle værktøj også computerstyrede maskiner.
Bygningssnedkeren arbejder primært i træ, men også nye materialer som kunststoffer og aluminium anvendes i arbejdet.
Bygningssnedkerfaget kræver præcision og håndelag.
Adgangsbetingelser
Uddannelsen er åben for alle, som har afsluttet folkeskolens 9. klasse.
Skoleundervisningen
Undervisningen gennemføres som projektorienteret undervisning, der indeholder både teori og praktik.
I undervisningen indgår også eksamensfag. I følgende grundfag er der eksamen:
Matematik og engelsk.
Undervisningssteder
Du kan gennemføre grundforløbet på EUC Nord i Hjørring, hvor du også kan gennemføre hovedforløbet.
Svendeprøve - afsluttende projekt
Uddannelsen afsluttes med svendeprøve, som typisk består af en teoretisk og praktisk del.
Arbejde
En bygningssnedker er typisk ansat i et mindre snedkerfirma, på en større fabrik eller har eget firma.
Mere information