Mureruddannelsen er en vekseluddannelse mellem virksomhed og skole
Uddannelsens længde er 3 år og 5 - 11 mdr.
Grundforløbet varer oftest 20 uger, og hovedforløbet indeholder 4 skoleperioder af 10 og 5 ugers varighed.
Enkelte elever opnår uddannelsesaftaler med virksomheder i udlandet.

Mål
Den uddannede murer skal selvstændigt og i sjak kunne udføre de forekommende discipliner inden for nybyggeri, byfornyelse, bygningsrestaurering samt reparation. Du kommer til at mure huse, lægge tag, opsætte fliser, lægge klinkegulve samt pudse vægge og overfladebehandle facader.

Adgangsbetingelser
Uddannelsen er åben for alle, som har afsluttet folkeskolens 9. klasse.

Skoleundervisningen
Undervisningen indeholder både teoretiske fag og praktisk murerarbejde.
2. hovedforløb er virksomhedsforlagt, hvilket vil sige, at hele skoleopholdet foregår på en byggeplads et eller andet sted i Vendsyssel.
I undervisningen indgår også eksamensfag.

Undervisningssteder
Grundforløbet og hovedforløbet foregår på EUC Nord i Hjørring. Men en del af grundforløbet kan også gennemføres på EUC Nord i Frederikshavn.

Svendeprøve - afsluttende projekt
Uddannelsen afsluttes med svendeprøve, som typisk består af en teoretisk og praktisk del.

Arbejde
Murersvendens arbejde kan være sæsonpræget. Hvis der skulle opstå nedgang i beskæftigelsen, er der gode muligheder for efteruddannelse, så man bliver en endnu dygtigere murer.
Murere arbejder for murermestre og entreprenører i Danmark og mange andre steder i verden. Nogle vælger at blive selvstændige, og andre bliver bygningskonstruktører, ingeniører eller arkitekter.

Mere information                          
Bekendtgørelse
Lokal undervisningsplan grundforløb                   
Lokal undervisningsplan hovedforløb