Skolehjem og kollegium
På EUC Nord tilbyder vi skolehjem eller kollegium for elever på ungdomsuddannelserne. Her kan du bo i trygge rammer sammen med andre unge, mens du er under uddannelse. Vi tilbyder gode værelses- og fællesfaciliteter, hvor du kan skabe en god hverdag med skole og venner.
Skolehjem
Hvis du har mere end 5 kvarters transportid fra dit hjem, så kan du bo på vores skolehjem i Frederikshavn eller Hjørring. Du betaler et fast beløb, som inkluderer værelse, alle måltider og adgang til fællesfaciliteter og aktiviteter. Er du under 18 år eller er du forsørger fritages du for betaling. og du får betalt din transport til og fra skolen i weekenden.
På skolehjemme bor du på eget værelse med bad, toliet og et lille tekøkken. Der serveres mad fra skolens kantiner til alle måltider i ugens 5 hverdage. I weekenden er skolehjemmet lukket.
Vi råder over to dagligstuer med TV, pool, Play Station, dart, bræt- og kortspil og bordtennis.Desuden råder vi også over vaskemaskiner, tørretumblere, trådløst netværk, hjælp til lektielæsning og udendørs sportsfacilteter som fx. fodboldbane, volley og adgang til sportshal.
Vi afholder en del fritidsaktiviteter som fx. biografture, bagning, svømning, udflugter. Vi hjælper også gerne med at få dig tilmeldt andre fritidsaktiviteter i lokalområdet.
I det daglige finder du uddannelseschef Erik Risager på vejlederkontoret. Og efter skoletid til kl 8 næste morgen vil der være en skolehjemsassistent til stede, som tager sig af fællesaktiviteter, lektielæsning, osv.
EUC Nord har 48 værelser i Hjørring og 22 i Frederikshavn.
Kollegium
EUC Nords kollegium befinder samme sted som vores skolehjem og man har mulighed for at benytte de samme faciliteter. Du skal dog selv stå for forplejning og du har ret til at overnatte i weekender. Du skal desuden selv betale for værelset uanset alder eller afstand til hjem.
Yderligere information
Du kan downloade vores brochure for skolehjemmene i Hjørring og Frederikshavn. Du er også velkommen til at kontakte uddannelsesleder Erik Risager på mail er@eucnord.dk eller telefon 7224 6080.