Elevrådet

 
Elevrådet består af repræsentanter for alle klasser på skolen, og rådet arbejder derfor også for dig. Du kan f.eks. stille forslag til forbedringer gennem klasserepræsentanten, som gennem elevrådet bringer dit forslag videre til skolen. Elevrådet udpeger også to repræsentanter til skolens bestyrelse.
 
Elever på handelsskoler kan i fællesskab melde sig ind i ”Landssammenslutningen af Handelsskoleelever” (LH).
 
Vi har også fester!  
  • De almindelige skolefester - med diskotek og evt. gæsteoptræden
  • Fredagscafé - hvor du kan hygge dig med spil og musik i elevcaféen
                     
Klasserepræsentanten
Klasserepræsentanten repræsenterer klassen i elevrådet og taler klassens sag f.eks. over for lærerne og skolens ledelse. Du kan bede klasserepræsentanten om at tage forhold op, som du synes skal forbedres. For at sagen kan bringes videre til elevrådet eller skolens ledelse, er det selvfølgelig bedst, at flere i klassen støtter dig.
 
Det er en tillidserklæring at blive valgt til klasserepræsentant. For at klasserepræsentanterne bliver så godt rustet som muligt til at løse deres opgave, tilbyder skolen et kursus i elevrådsarbejde for klasserepræsentanterne. 
 
Klasserepræsentanterne på hg indgår også i hg FOCUS Gruppen, som vil være rådgivende for uddannelseschefen.