Plads til flere

Plads til flere – et tilbud til tosprogede unge fra 18 år
Kompetencecentret EUC Nord tilbyder undervisning til unge tosprogede fra 18 år, der har brug for at lære dansk og andre almene skolefag (kultur- og samfundsforståelse, matematik, engelsk og it) med uddannelse eller beskæftigelse for øje.
 
MÅLGRUPPE
Tosprogede unge fra 18 år (ofte sent ankomne til Danmark) kan profitere af undervisnings-tilbuddet. Disse unge kan ikke honorere de krav, der stilles i et dansk uddannelsessystem og vil derfor næppe kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, varetage et job og fungere aktivt som samfundsborgere.
 
INDHOLD
Dansk som andetsprog (18 lektioner ugentligt)
Efter visitationssamtale og med udgangspunkt i den unges dansksproglige og faglige forudsætninger tilbydes undervisning i dansk som andetsprog.
 
I danskundervisningen kvalificeres den unge til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 3. Ud over undervisning i mundtlige og skriftlige dansksproglige discipliner undervises der i dansk kulturforståelse og samfundsforhold, hvorved der opnås kendskab til arbejde, uddannelse, hverdagsliv og medborgerskab.
 
Matematik (6 lektioner ugentligt)
Der undervises på forskellige niveauer i matematik med udgangspunkt i den unges forudsætninger.
 
Engelsk (4 lektioner ugentligt)
Der undervises i engelsk på forskellige niveauer med udgangspunkt i den unges forudsætninger.
 
It (2 lektioner ugentligt)
Der undervises i Office-programmer, Word, regneark, informationssøgning, billedbehandling samt PowerPoint.
 
STUDIEVEJLEDNING
Sideløbende med undervisningen i dansk, matematik, engelsk og it orienterer og vejleder EUC Nords erhvervs- og uddannelsesvejledere den unge tosprogede i forhold til uddannelse og job. På baggrund af vejledning og kompetenceafklaring udarbejdes individuel uddannelsesplan. Der indlægges virksomhedspraktik, brobygningsforløb og/eller værkstedspraktik på EUC Nord efter ønske og behov som led i senere uddannelses- og jobvalg.
 
LÆRINGSMILJØ
Undervisningen foregår i et ungemiljø med mange nationaliteter (incl. etniske danskere), hvor der er mulighed for at knytte venskaber på tværs af kulturer. Vi har igennem årene haft unge tosprogede fra et stort opland, som har været med til at udvide den enkelte unges netværk i regionen. Unge blandt unge med fælles interessesfærer skaber et godt socialt og ungdommeligt miljø, der er med til at styrke den personlige udvikling og skabe et godt indlæringsmiljø. Der er sportsplads, der anvendes i pauser og i diverse undervisningssammenhænge. Endvidere kombineres de almene skolefag med ekskursioner, hytteture, uddannelsesmesse, sportsturneringer samt onsdagscafé.  Undervisningen varetages af erfarne uddannede undervisere i dansk som andetsprog, matematik, engelsk og it med erfaring fra sprogcenter-, folkeskole-, erhvervsskoleregi samt VUC-regi.
 

 Indholdsredigering ‭[1]‬

 
f-i-undervisning.jpg
 

 Indholdsredigering ‭[2]‬

 
TID
Der er løbende optag. Varigheden er individuel.
 
STED
Kompetence- og sprogcenteret EUC Nord
Jørgen H. Jensensvej 3
9800 Hjørring

Efter behov i Frederikshavn
 
YDERLIGERE OPLYSNINGER OG TILMELDING VED HENVENDELSE TIL
Kompetence- og sprogcenteret EUC Nord
Koordinator Anne Marie Sloth
Tlf: 7224 6811