FVU

FVU Forberedende VoksenUndervisning

Hent Microsoft SilverlightFVU Film - se den her
 
Brug for at genopfriske din skolegang?
Om forberedende voksenundervisning i dansk og matematik

Hvad er FVU?
FVU står for Forberedende VoksenUndervisning og er et gratis tilbud til fagfolk, der har brug for at blive bedre til dansk og matematik.
 
Hos EUC Nord kan du få en vurdering af dine kundskaber og melde dig til FVU i
  • Dansk for fagfolk

Bliv bedre til at læse manualer, instruktioner, opskrifter m.m.

  • Matematik for fagfolk

Styrk dine regneevner og lær at læse kurver og grafer m.m.

Undervisningen foregår på mindre hold, hvor du bliver placeret på det niveau, der passer til dig. Det højeste niveau svarer til folkeskolens 9. klasse.

Er FVU noget for mig?
Hvis du er erhvervsuddannet, og hvis du føler, at dine sproglige og matematiske - kundskaber halter lidt – så er FVU sikkert noget for dig. Med FVU får du genopfrisket din skolegang.

Kan jeg få økonomisk støtte imens? 
Som faglært kan du få Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU), som svarer til højeste dagpengesats.

Kravene er som følger:

  • Du skal have haft mindst 26 ugers beskæftigelse på din nuværende arbejdsplads, umiddelbart inden uddannelsen begynder.
  • Du skal have indgået en aftale om orlov til uddannelse med din arbejdsgiver.
  • Du skal have en kort uddannelse – dvs. 9-10 års skolegang + maks. 2 års erhvervsrettet uddannelse eller 7 års skolegang + erhvervsrettet uddannelse uanset varighed.
  • Du skal være fyldt 20, men ikke 65 år.
  • Du skal være dansk statsborger.
 
Du kan få mere information om SVU ved at kontakte EUC Nord.
 

 Indholdsredigering ‭[2]‬

 
Hvor og hvornår foregår undervisningen?
Den forberedende voksenundervisning foregår på følgende adresser:
 
EUC Nord
Jørgen H. Jensens Vej 3
9800 Hjørring
 
Der er FVU-undervisning på Jørgen H. Jensensvej, Hjørring
 
Dansk 
Mandag kl. 8.10-11.30
Fredag kl. 8.10-11.30
 
Mandag kl. 14.00-16.15
 
Mandag kl. 18.30-20.45
Torsdag kl. 18.30-20.45
 
Matematik
Hver tirsdag og torsdag kl 08:15 - 11:30.
 
Hvordan melder jeg mig til?
For at få forberedende voksenundervisning skal du kontakte EUC Nord og lave en aftale om en læse/regne-test. Testen viser, hvilket fagligt niveau du har og dermed også, hvilket hold du skal gå på. Herefter kan du tilmelde dig endeligt – og så er du klar til at lære! 
 
Jeg vil gerne vide mere!
På EUC Nord står vi på spring for at hjælpe dig. Mail eller ring endelig til os og spørg løs, så vi kan hjælpe dig videre med det samme.
 
Helle Dejligbjerg
EUC Nord
Tlf. 7224 6351
E-mail: hd@eucnord.dk
 

 Indholdsredigering ‭[1]‬