
EUC Nords transportcenter på Knivholtvej i Frederikshavn kan nu præsentere et nyt Volvo FM 330-vogntog, som bl.a. skal bruges til efteruddannelserne af chauffører.
Faglærer Jan Landvad Pedersen er tilfreds med det nye vogntog, som er meget fleksibelt.
- Det nye Volvo-vogntog kommer med et sættelad som nemt kan skiftes, således vi kan bruge vogntoget til flere typer chaufførkurser. Det er også udstyret med den nyeste teknologi, og overholdet bl.a. den nye Euro 5-norm, som omhandler reduktion af forurening. Vi har også fået installeret Dynafleet, hvilket er et transportinformationssystem, som kan fortælle om fx brændstofforbrug, serviceintervaller, vogntogets lokation og meget mere. Dynafleet gør det muligt for os at afholde kurser i energirigtig kørsel, noget som transportbranchen har mere og mere fokus på i takt med at brændstofpriserne stiger.
Vores nye Volvo skal anvendes til chaufføruddannelse, hvor eleverne i løbet af deres 6 ugers forløb får mulighed for at lære, hvordan man sætter en skibscontainer på bilen. De skal desuden køre med en fuldt lastet container, så de får føling for hvilke kræfter der er på spil når bilen er lastet.
Udover det nye Volvo-vogntog har EUC Nord for nylig anskaffet sig et nyt Scania-vogntog. Dermed er man gearet til at imødekomme de fleste kurser ønsker, som transportbranchen stiller til Efteruddannelse af deres chauffører.
Vil du have yderligere info om efteruddannelse for chauffører er du velkommen til at kontakte EUC Nord på telefon 7224 6000 eller mail
info@eucnord.dk.