Svendeprøver i Eventverdenen kræver både plads og en hel del udstyr. Derfor havde skolen lånt Maskinhallen m. café, Store Sal i Det Musiske Hus og Arena Nord. Og selvom det var midt i højsæsonen for vore praktikvirksomheder, hjalp de velvilligt i den udstrækning de var i stand til. Lærlingene lånte meget udstyr hjemme som supplement til det udstyr vi selv disponerer.
Selve svendeprøveprojektet blev selvfølgelig fremvist til prøven. Men kort forinden – eller lige efter – var der en offentlig fremvisning. Noget mange praktikværter, pårørende og andre nysgerrige benyttede sig af. Især om torsdagen.
Eleverne var blevet opfordret til at være både nysgerrige og innovative i deres svendeprøveprojekter. Noget de fleste kvitterede for ved at præsentere nye og spændende metoder og teknologier. Vi så og hørte en ”lydløs” koncert, flerkanals lyd i heftige konfigurationer, billedintegration, 3 vejs projektion m.m. Det gav os et fingerpeg om de nyuddannede Eventteknikeres bidrag til den vækstbranche de er på vej ud i.
Torsdag aften afsluttede vi pionerholdets skolegang med en dimissionsfest i Eventuddannelsens Laboratorium på Hånbækvej. Her markerede vi dagen med taler af Jeanette Ørtoft, Poul Dürke samt formanden for LUU Kristian Kühnell, der med stor glæde kunne overbringe branchens sølvmedalje til Emil Højmark (AM produktion A/S) og branchens guldmedalje (!) til Jonas Christensen (Nordic Rentals A/S).
En særdeles glad aften, som eleverne bidrog til med et strålende humør og en meget sprudlende 10 min. film, klippet sammen af optagelser fra deres sociale liv gennem de fire år på skolen. Fire år, hvor de fleste elever har boet på Skolehjemmet på Hånbækv